Pro Display XDR
Tro dine egne øjne.
Den første Retina 6K-skærm på 32" nogensinde. Lysstyrke på op til 1600 nits. Et kontrastforhold på imponerende 1.000.000:1 og en superbred synsvinkel. Over en milliard farver, som gengives med enestående præcision. Og et dynamisk område, der kommer til at revolutionere det professionelle workflow. Vi præsenterer Apple Pro Display XDR – verdens bedste professionelle skærm.
XDR. Ekstremt dynamisk område.
Den kontrast mellem lysstyrke og mørke, som dine øjne er i stand til at se, er utrolig svær at gengive på en skærm. Derfor er High Dynamic Range (HDR) blevet udviklet. Den banebrydende teknologi til baggrundsbelysning betyder, at lysstyrke, kontrast og farve når helt nye højder med Pro Display XDR. Det er langt mere end HDR – det er Extreme Dynamic Range (XDR).
En endnu lysere idé.
Almindelige skærme har en konstant lysstyrke på omkring 350 nits. Visse professionelle skærme har en højere lysstyrke, men kan kun fastholde den i kortere tid ad gangen. Pro Display XDR har en brancheførende konstant full-screen lysstyrke på 1000 nits og 1600 nits som det højeste.1 Det betyder, at du kan fastholde ekstrem lysstyrke uden nogensinde at dæmpe lyset. Kombineret med effektiv styring af baggrundsbelysningen giver det en suveræn kontrast mellem det lyseste lyse og det sorteste sorte. Resultatet er et kontrastforhold på imponerende 1.000.000:1 og XDR-billeder, som ser utroligt virkelige ud.
Oplev farvernes rigtige farve.
Pro Display XDR får altid dit arbejde til at fremstå så autentisk som muligt. Et bredere farveområde (P3) giver en farvepalet, der kan skabe de mest levende billeder. Med ægte 10-bit-farve kan Pro Display XDR producere mere end en milliard farver med enestående præcision. Avanceret kalibrering og en sofistikeret algoritme sikrer, at du får den bedst mulige farvekvalitet.
LED i et helt nyt lys.
Naturtro billeder kræver, at der er ekstremt lyse områder på skærmen lige ved siden af ekstremt mørke områder. Uden præcis styring af baggrundsbelysningen kan det give en utilsigtet glanseffekt kaldet blooming. Pro Display XDR kan reducere blooming betydeligt med avanceret LED-teknologi, lysjustering og intelligent billedbehandling.
Innovation i hvert eneste lag.
Hvert eneste aspekt af lysbehandlingssystemet i Pro Display XDR er afgørende for den kvalitet, du ser på skærmen. Alle elementer supplerer hinanden, så resultatet er en skærm med suveræn lysstyrke og kontrast.
576 blå LED’er i perfekt samarbejde.
Almindelige LCD-skærme lyses op ved kanten af hvide LED’er. 2D-systemet, der styrer baggrundsbelysningen i Pro Display XDR, er i en klasse for sig. Det bruger et superlyst spektrum med 576 blå LED’er, som giver uovertruffen lysstyring sammenlignet med hvide LED’er. Tolv controllers modulerer hurtigt hver LED, så nogle områder på skærmen kan være utroligt lyse, mens andre områder er utroligt mørke. Alt dette giver en suveræn kontrast, der udgør hele grundlaget for XDR.
Lyset bliver blandet og formet.
Alle LED’er behandles med et reflekterende lag, en tilpasset linse og en geometrisk optimeret reflektor, som alle er unikke for Pro Display XDR. Dermed opnås der endnu bedre lysstyring. Takket være det banebrydende design reflekteres, blandes og formes lyset mellem to lag for at sikre mindst mulig blooming og en ensartet belysning.
Farven bliver transformeret.
Det er svært at konvertere blåt lys til hvidt, og det kræver derfor ekstremt nøjagtig farvekonvertering. Derfor bruger de fleste skærmproducenter hvide LED’er. Pro Display XDR klarer denne konvertering med et farvetransformeringsblad udviklet af eksperter. Det består af hundredvis af lag, som styrer det lysspektrum, der passerer gennem dem.
Lysstyrken når helt ud til kanten.
Med Pro Display XDR fortsætter den suveræne billedkvalitet helt ud til kanten. Rækker af mikrolinser øger lyset i kanterne for at sikre, at LED’erne i skærmens sider blandes ordentligt med LED’erne ved siden af. Det skaber ensartede farver og lysstyrke på hele skærmen.
En enkelt chip gør alt dette muligt.
Med sin enorme processorkraft bruger Timing Controller-chippen (TCON) en algoritme, der er udviklet specielt til at analysere og gengive billeder. Den styrer LED’er med en opdateringsfrekvens, der er over 10 gange hurtigere end selve LCD-skærmen, så forsinkelse og blooming reduceres. Den kan desuden håndtere flere opdateringsfrekvenser og dermed opnå imponerende jævn afspilning. TCON håndterer både LED’er og LCD-pixels og retter lys og farve præcist, så dit arbejde vækkes til live med utrolig præcision.
Superbred synsvinkel.
Når flere personer arbejder sammen på én skærm, er det vigtigt, at alle ser det samme. De fleste professionelle skærme lokker med en bred synsvinkel, men i virkeligheden bliver farverne og billedkvaliteten forvrænget, hvis man ser skærmen fra en skæv vinkel. Den brancheførende polarisatorteknologi giver Pro Display XDR en superbred synsvinkel, som bevarer suveræn farve og kontrast.
Glas med nanotekstur.
Lyset spredes, så der er endnu mindre genskin.
Mindre genskin.
Og endnu mindre genskin.
Alle Pro Display XDR-skærme er udviklet med henblik på at opnå ekstremt lidt genskin. Og hvis du befinder dig i omgivelser, hvor det er særligt svært at styre belysningen, er der en nyskabende mat mulighed med glas med nanotekstur. Typisk har matte skærme en belægning på overfladen, som spreder lyset. Disse belægninger giver dog mindre kontrast og skaber uønsket sløring og glans. Nanoteksturen på Pro Display XDR er rent faktisk graveret i glasset på nanometerniveau. Resultatet er en skærm med fantastisk billedkvalitet, hvor kontrasten bevares, samtidig med at lyset spredes, så der er mindst muligt genskin.
Uanset hvad dit workflow kræver.
Professionelle stiller store krav til deres skærme. Men alle har forskellige behov. Opløsning, referencetilstande, pålidelig kalibrering. Pro Display XDR har alt, hvad du har brug for i et moderne workflow, så effektiviteten i alle produktioner når op på et hidtil uset niveau. Den er ikke bare designet til professionelt arbejde. Den sætter helt nye standarder for det.
4K
5K
6K
Retina 6K. Fold dine idéer helt ud.
Højere opløsning betyder ikke kun bedre billedkvalitet. Med Retina 6K-skærmen giver Pro Display XDR dig næsten 40 procent mere reel skærmplads end en 5K-skærm. Hvor de fleste skærme højst kan byde på omkring 150 pixels pr. tomme (ppi), har vores Retina-skærm 218 ppi og dermed utroligt skarpe og detaljerede billeder. Den er et kæmpe kreativt lærred, som nemt kan rumme 4K-indhold, dine værktøjer og meget mere på blot én skærm.
Mange kreative. Én fælles vision.
Professionelle video-workflows involverer flere forskellige professionelle med hver deres opsætning. Derfor har det altid været umuligt at få vist det samme billede under hele produktionen. Med Pro Display XDR kan professionelle opleve nøjagtigt den samme banebrydende billedkvalitet under hele processen.
Her og nu.
Helt fra første sekund af en optagelse viser Pro Display XDR det indhold, du optager, med suveræn præcision.
Efterbehandling.
Billedgengivelsen forbliver ensartet under hele processen, så alle altid har samme udgangspunkt.
Referencetilstande.
Det er nemt at justere Pro Display XDR, så den opfylder kravene til HDR, HD, SD-video og digital filmproduktion samt bredere anvendelsesområder som f.eks. fotografering, webudvikling, design og print. Du skal bare vælge en tilstand – så konfigureres skærmen igen, så den matcher et angivet farverum, hvidpunkt, gamma og lysstyrke. Og snart vil du kunne lave særligt tilpassede referencetilstande.
True Tone.
Lysforholdene omkring dig kan påvirke, hvordan du ser farver på skærmen. True Tone på Pro Display XDR bruger et banebrydende design med to lyssensorer til omgivende lys – med en sensor foran og en anden bagpå – så lysforholdene bedre kan måles. Det gør det nemmere at justere skærmens farve og intensitet mere nøjagtigt, så du opnår nøjagtig visning under alle lysforhold.
Ekspertkalibrering.
Pro Display XDR er optimeret, så den imødekommer kreative professionelle brugeres standarder og mere til. Alle skærme gennemgår vores avancerede farvekalibrering. Hver enkelt af skærmens 576 LED’er er ligeledes individuelt kalibrerede, og lysprofilen gemmes. En algoritme bruger derefter disse oplysninger til at fastslå den nøjagtige lysintensitet, hvor hver LED skal moduleres, for at producere det bedst mulige billede.
Det smukke billede er bare begyndelsen.
Pro Display XDR er imponerende, uanset hvordan du vender eller drejer den. Skærmens kant måler kun 9 mm, så dit arbejde er altid i centrum. Aluminiumskabinettet er kun godt et par centimeter tykt og har et nyskabende gittermønster, som reducerer vægten og giver bedre luftgennemstrømning.
Mere luft end aluminium.
Der er mange fordele ved det præcisionsbearbejdede gitter i aluminiumskabinettet. Det mere end fordobler den overflade, der udsættes for luft, så der er bedre luftgennemstrømning, og samtidig fungerer det som køleelement. Det muliggør hurtig og stille afkøling, så Pro Display XDR kan opretholde et konstant ekstremt lysstyrkeniveau. Luftåbninger til ind- og udsugning følger dette mønster og trækker kølig luft ind, mens varm luft presses væk fra systemet. Det reducerer risikoen for, at der trænger varm luft ind.
Alt drejer sig om dit arbejde.
Alle aspekter af Pro Display XDR er designet med tanke på professionelle. Pro Stand er ingen undtagelse. Højde, hældning, rotation – den kan justeres, præcis som du ønsker. Den er stabil, men fylder ikke ret meget. Og muligheden for at rotere til vandret eller lodret position gør den perfekt til al slags arbejde.
Finjusteret finjustering.
Med Pro Stand går det som en leg at justere skærmen. Nøjagtig hældning og 120 mm højdejustering betyder, at Pro Display XDR kan tilpasses alle visningsforhold. Skærmens vinkel forbliver den samme, selvom du justerer højden. Med Pro Stand får du en skærm, der føles vægtløs. Den bevæger sig ubesværet, når du ønsker det, og bevarer præcis den position, du sætter den i.
Ser godt ud, hvordan du end vender og drejer den.
Pro Stand gør det muligt at skifte mellem vandret og lodret position, når du har lyst. Du skal blot låse slideren op og dreje skærmen. Uanset om du arbejder som udvikler, fotograf eller komponist, kan du se mere af dit arbejde uden hele tiden at skulle scrolle.
Nem at tage af. Nem at tage med. Nem at sætte på.
Det kan gøre en stor forskel at have frihed til at skifte mellem at arbejde på stedet og i studiet. Den magnetiske forbindelsesdel på Pro Stand sættes nemt fast på den anden magnet bag på Pro Display XDR og tages også nemt af igen. Magneterne guider fastgørelsen, og låsene bliver automatisk aktiveret og sikrer, at foden låses fast på skærmen. Når du vil tage den af igen, skal du bare låse slideren op.
Tilgængelig VESA Mount Adapter.
Mange professionelle har deres helt egne monteringsopsætninger for deres skærme. Det tager kun et par sekunder at fastgøre VESA Mount Adapter på skærmen, så montering er både hurtigt og nemt.
Stærke partnerskaber.
Kombinér Pro Display XDR med Mac Pro for at få den ultimative professionelle arbejdsstation. Eller slut den til en anden Mac med Thunderbolt 3.2