UPDATE
12. februar 2025
Apple TV-appen kan nu fås til Android
Android-kunder kan downloade Apple TV-appen for at abonnere på Apple TV+ og MLS Season Pass
Nu kan Apple TV-appen downloades via Google Play på Android-mobilenheder, herunder telefoner, tablets og foldbare enheder. Det sker for at give Android-brugerne adgang til populære, prisvindende Apple Original-serier og -film på Apple TV+ samt MLS Season Pass med Major League Soccer.
For at give Android-brugerne en velkendt og intuitiv grænseflade blev Apple TV-appen til Android udviklet helt fra bunden, og den fås over hele verden1. Android-brugere kan abonnere på Apple TV+ og MLS Season Pass ved hjælp af deres Google Play-konto på Android-mobilenheder og Google TV-enheder. Apple TV+ tilbyder også en gratis prøveperiode på syv dage.
Apple TV-appen til Android har bl.a. nyttige funktioner som Fortsæt med at se, så man kan fortsætte afspilningen på tværs af alle sine enheder, og en liste med et overblik over alt det, man gerne vil se senere. Appen streamer problemfrit via Wi-Fi- eller mobilforbindelse og giver mulighed for at downloade, så man kan se indhold offline.
Med Apple TV-appen til Android kan Android-brugere nu abonnere på Apple TV+, der giver adgang til fantastiske drama- og komedieserier, spillefilm, banebrydende dokumentarer samt børne- og familieunderholdning. Det gælder bl.a. hitserier som Severance, Slow Horses, The Morning Show, Presumed Innocent, Shrinking, Hijack, Loot, Palm Royale, Masters of the Air og Ted Lasso. Abonnenter har også adgang til Apple Original-film som f.eks. Wolfs, The Instigators, The Family Plan, Killers of the Flower Moon, CODA og mange flere.
Android-brugere kan også abonnere på MLS Season Pass for ikke at gå glip af 2025-sæsonstarten i Major League Soccer. Med denne abonnementstjeneste, der er tilgængelig via Apple TV-appen, har fans mulighed for at se alle MLS-kampe på ét sted helt uden afbrydelser, og kampene suppleres med et udvalg af eksklusivt indhold, dybdegående dækning samt analyse. Alle 30 MLS-klubber træder ind på grønsværen, når den 30. sæson sparkes i gang i weekenden, der begynder den 22. februar.
Hos Apple TV+ finder man også Friday Night Baseball – en ugentlig udsendelse med to Major League Baseball-kampe på programmet helt uden lokale begrænsninger for sendetilladelse. Som noget nyt i 2025 kan abonnenter på Apple TV+ også se Sunday Night Soccer, der viser ugens mest interessante MLS-kamp i bedste sendetid.
Med lanceringen den 1. november 2019 blev Apple TV+ den første streamingtjeneste i verden med udelukkende originalt indhold, og Apple TV+ har haft premiere på flere originale succeser og modtaget flere priser hurtigere end nogen anden streamingtjeneste i sin debut. Apple Original-film, -dokumentarer og -serier har til dato vundet 538 priser og opnået 2.553 nomineringer – bl.a. har komedieserien Ted Lasso vundet adskillige Emmy-priser, og CODA har vundet en historisk Oscar for bedste film.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
1. Tilgængeligheden kan variere afhængigt af område.