åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 30. januar 2025

Apple offentliggør regnskabsresultatet for 1. kvartal

Rekordhøj omsætning og indtjening pr. aktie

Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag det økonomiske resultat for 1. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2025, der sluttede den 28. december 2024. Virksomheden havde en kvartalsomsætning på 124,3 mia. dollars, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 2,40 dollars pr. aktie, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til sidste år.
“I dag præsenterer Apple det bedste kvartalsresultat nogensinde, med en omsætning på 124,3 mia. dollars, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til sidste år,” udtaler Tim Cook, Apples CEO. “Vi var utroligt glade for at kunne tilbyde kunderne et uovertruffent udvalg af produkter og tjenester i julemåneden. Takket være Apples kraftfulde chips giver vi vores brugere nye muligheder med Apple Intelligence, som forbedrer både apps og oplevelser og gør dem mere personlige. Samtidig glæder vi os over at kunne tilbyde Apple Intelligence på endnu flere sprog til april.”
“Vores rekordhøje omsætning og stærke driftsmarginer førte til en rekordhøj indtjening pr. aktie med tocifret vækst. Dermed kunne vi udbetale over 30 mia. dollars til vores aktionærer,” fortæller Kevan Parekh, Apples CFO. “Vi er også meget glade for vores nye rekord for installerede, aktive enheder på tværs af alle produkter og geografiske segmenter.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,25 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 13. februar 2025 til aktionærer, der er registreret inden den 10. februar 2025 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om kvartalsregnskabet for 1. kvartal af 2025 kl. 23.00 dansk tid den 30. januar 2025 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i ca. to uger.

Media

Pressekontakt:

Martin Lund Nielsen

[email protected]

33 42 22 36

Apple Media Helpline

[email protected]

33 42 22 36

Investorkontakt:

Suhasini Chandramouli

Apple

[email protected]

(408) 974-3123

© 2025 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne 
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.