åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 31. oktober 2024

Apple offentliggør regnskabsresultatet for 4. kvartal

iPhone skaber rekordhøj omsætning i september-kvartalet

Salget af tjenester genererer større omsætning end nogensinde før
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag resultatet for 4. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2024, der sluttede den 28. september 2024. Virksomheden havde en kvartalsomsætning på 94,9 mia. dollars, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 0,97 dollars pr. aktie. Den udvandede indtjening pr. aktie var på 1,64 dollars,1 hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år, når man ser bort fra engangsafgiften i 4. kvartal af 2024 i forbindelse med omstødelsen af EU-rettens afgørelse om statsstøtte.
“I dag præsenterer Apple en rekordhøj omsætning på 94,9 mia. dollars i september-kvartalet, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til sidste år,” udtaler Apples CEO, Tim Cook. “I løbet af kvartalet var vi glade for at kunne præsentere vores bedste produkter til dato i form af de helt nye iPhone 16-modeller, Apple Watch Series 10 og AirPods 4 samt fantastiske funktioner til høresundhed og registrering af tegn på søvnapnø. Og i denne uge lancerede vi vores første funktioner til Apple Intelligence, som sætter nye standarder for anonymitet inden for AI og virkelig booster vores produktudvalg her op til jul.”
“Vores rekordhøje forretningsresultat i september-kvartalet genererede en pengestrøm på næsten 27 mia. dollars. Vi kunne derfor udbetale over 29 mia. dollars til vores aktionærer,” fortæller Luca Maestri, Apples CFO. “Vi er meget glade for vores nye rekord for installerede, aktive enheder på tværs af alle produkter og alle geografiske segmenter, hvilket vi tilskriver vores meget store kundetilfredshed og -loyalitet.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,25 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 14. november 2024 til aktionærer, der er registreret inden den 11. november 2024 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om kvartalsregnskabet for 4. kvartal af 2024 kl. 23.00 dansk tid den 31. oktober 2024 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i ca. to uger.
  1. Resultaterne er ikke udregnet vha. GAAP. Se afsnittet “Reconciliation of Non-GAAP to GAAP Results of Operations” nederst i det vedlagte regnskab.

Media

Pressekontakt:

Martin Lund Nielsen

[email protected]

33 42 22 36

Apple Media Helpline

[email protected]

33 42 22 36

Investorkontakt:

Suhasini Chandramouli

Apple

[email protected]

(408) 974-3123

© 2024 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne 
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.