åbner i nyt vindue
Download billede
Fra venstre til højre: Janine Eckman, Ja Tecson og Paulsta Stanczuk løber igennem Pacoima-kvarteret i Los Angeles under The Speed Project. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.
Sports 8. april 2024
Når man kører en tur på Ocean Drive denne kølige fredag morgen i marts kl. 03.30, er det meste af Santa Monica helt tyst og stille. Men som bilen nærmer sig Colorado Avenue, begynder der at lyde en lav summen af stemmer. For hver gadeblok bliver lyden højere og højere, indtil kilden til den pludselig viser sig, belyst af det blændende neonlys ved indgangen til byens ikoniske mole.
Hundredvis af mennesker er samlet her til starten på The Speed Project, et årligt stafetløb, der tiltrækker modige sjæle fra hele verden. Energien er elektrisk: Autocampere tilhørende de forskellige hold dækket med hjemmelavede skilte står langs vejen, kæmpestore flag slår i vinden, og en drone flyver rundt højt oppe og kaster et overjordisk skær over den bølgende menneskemængde. Da klokken slår 04.00, spreder holdene sig i alle retninger.
Medlemmerne af Koreatown Run Club (KRC) fra Los Angeles og Old Man Run Club fra New York City (OMRC) har trænet til denne dag i mange måneder og er nu samlet fra hver sin kyst for at gennemføre den udmattende rute på 548 km gennem Mojave-ørkenen til Las Vegas. Der er ingen regler, ingen drikkestationer, ingen tilskuere, ingen forsinkelser på grund af vejret – bare løberne, deres navigatører, deres hjælpere og den åbne landevej. Og det er i høj grad det, der gør eventet til noget særligt.
Et kort over holdets Speed Project-rute.
Holdets Speed Project-rute førte løberne ud af Los Angeles, op igennem Antelope Valley, forbi San Gabriel-bjergene, igennem Mojave-ørkenen, langs udkanten af nationalparken Death Valley og endelig over målstregen i Las Vegas.
Igennem alle strabadserne – det barske landskab, søvnmangel, dehydrering, ekstreme temperaturer og øsende regn – var Apple Watch Ultra 2 en vigtig partner. Det gav de 12 holdkammerater mulighed for hele tiden at holde øje med hinandens placeringer, lave opkald uden at bruge hænderne, følge deres tempo, se i mørke og holde styr på stigningen.
“Apple Watch Ultra 2 var vores uundværlige livline til hinanden,” udtaler Cindy Le, holdets mest erfarne navigatør og kaptajn for hjælpeteamet – og kollegaen Ja Tecson er enig.
“Uret er virkelig lavet til de forhold, vi er ude i, særligt når vi løber i terrænet om natten,” tilføjer Tecson.
Apple Watch Ultra 2 er fremstillet af titanium i rumfartskvalitet, og det er Apples mest robuste og avancerede ur. Det har den bedste batteritid på et Apple Watch, avancerede målinger til løb, letlæselige træningsoversigter, en lang række træningsoplevelser og Apples mest lysstærke skærm.
Holdets fotografer – A.J. Lising, Jeremy Jude Lee og Ja Tecson – dokumenterede deres rejse i en serie billeder taget med iPhone 15 Pro Max og redigeret i Adobe Lightroom og Photoshop med en analog æstetik, der fanger følelserne i hvert øjeblik.

Fredag, 04:00:08
Palisades Park, Santa Monica, Californien

Tidligt fredag morgen løber holdets 12 løbere og otte hjælpere allerede på adrenalin og kun en smule søvn. Alle er spændte på at se holdkammerat Annie Cun – som står klar til start på trods af en nylig kræftdiagnose – tage hul på det allerførste segment. “Det er en rejse, vi er på sammen,” siger Le og minder løberne i gruppen om at være til stede i øjeblikket og ikke kun fokusere på deres slutdestination. “Ligesom i livet generelt er der ikke rigtigt nogen målstreg. Der er kun øjeblikket lige nu – igen og igen og igen.”

En menneskemængde har samlet sig i natten ved starten på The Speed Project-løbet.
Palisades Park, Santa Monica, Californien. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Fredag, 10:08:06
Santa Clarita, Californien 

Angelo Antonio løber langs Soledad Canyon Road, og skyerne har endelig spredt sig.

Angelo Antonio løber midt på en vej.
Soledad Canyon Road, Santa Clarita, Californien. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Fredag, 12:38:30
Palmdale, Mojave-ørkenen

Anthony Trần puster ud efter at have afleveret stafetten til holdkammerat Paulsta Stanczuk.

Anthony Trần hviler efter en aflevering under The Speed Project-løbet.
Palmdale, Mojave-ørkenen. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Fredag, 18:36:41
Oro Grande, Mojave-ørkenen

Ved solnedgang løber Antonio langs en ensporet jordvej i Oro Grande. For løberen, der er vokset op i Mojave-ørkenen, er det et særligt stort øjeblik, der repræsenterer en slags hjemkomst.

Angelo Antonio, der løber i solnedgangen.
Oro Grande, Mojave-ørkenen. Taget med iPhone 15 Pro Max af Ja Tecson; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 00:15:11
Newberry Springs, Mojave-ørkenen

Tecson siger, at Apple Watch Ultra 2 gav holdet et ekstra lag sikkerhed om natten: “Jeg tændte altid for lommelygtefunktionen, fordi der var mange virkeligt aggressive chauffører på vejen.”

En løber fanget i mørket på vejen med refleksudstyr på.
Newberry Springs, Mojave-ørkenen. Taget med iPhone 15 Pro Max af Ja Tecson; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 00:36:15
Newberry Springs, Mojave-ørkenen

Søvnmangel er en uundgåelig del af The Speed Project-oplevelsen. “Mange mennesker mister lidt af sig selv, når de kommer i tilstanden ‘Jeg er sulten, jeg er træt, jeg er gnaven’,” siger holdets medkaptajn Will Eckman. “Her deler man den oplevelse med alle de andre, og man finder ud af, hvordan man bedst hjælper hinanden igennem det og videre. Jeg tror, at alle havde noget at kæmpe med i løbet af natten mellem midnat og kl. 07.00.”

Et nærbillede af en løbers håndled, der viser Apple Watch Ultra om natten.
Newberry Springs, Mojave-ørkenen. Taget med iPhone 15 Pro Max af Ja Tecson; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 09:10:12
Death Valley Road, Baker 

Selvom mange af løberne fra de to klubber aldrig havde mødt hinanden før aftenen før løbet, varer det ikke længe, før der opstår kammeratskab ude på vejene. “Det føltes helt naturligt – der var et godt sammenhold, og der udviklede sig venskaber,” siger Will Eckman. “Det føltes næsten som om, vi havde været venner i meget lang tid. Det var fantastisk at opleve, og det gik hurtigt.”

Annie Cun løber mod sin holdkammerat.
Death Valley Road, Baker, Californien. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 09:25:48
Baker, Mojave-ørkenen

Ude på vejene bruger løberne Apple Watch Ultra 2 til at holde kontakten med hjælperne i autocamperen. “Hvis jeg modtager noget, som jeg skal svare på, så bruger jeg stemme til tekst-funktionen, så jeg kan fortsætte med at løbe uden at bryde min rytme,” siger medkaptajn Kim Yee, der her vises under et one-mile-segment på Death Valley Road.

Løber Kim Yee løber på en åben vej.
Death Valley Road, Baker, Californien. Taget med iPhone 15 Pro Max af A.J. Lising; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 13:47:48
Boron, Mojave-ørkenen

Da holdet når den udmattende strækning ved navn Power Line på over 40 km sent på eftermiddagen, er vejret slået om, og holdet er bekymrede for, om deres firhjulstrækker kommer til at sidde fast i mudderet. “Først mærkede vi en støvregn, og så hørte vi regnen ramme elledningerne,” siger Tecson. “Man kunne mærke den her knitrende lyd i vinden – det lød smukt og skræmmende på samme tid.”

Fra venstre til højre: Angelo Antonio, Will Eckman, Janine Eckman, Ja Tecson, Jenny Peng og Isaac Sagastume.
Power Line-løberne, fra venstre til højre: Angelo Antonio, Will Eckman, Janine Eckman, Ja Tecson, Jenny Peng og Isaac Sagastume. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 18:08:43
Goodsprings, Southwest Extreme Triangle

Imens de er på benene og gennemfører deres segmenter, tilbyder Apple Watch Ultra 2 holdets atleter muligheden for at multitaske. “For løberne sker der en masse,” siger Tecson, som her ses, imens han venter på holdkammeraten Cun. “Du er også bekymret for alle de andre, men du kan se på uret, at segmenterne bliver gennemført og krydset af på listen.”

Ja Tecson hepper på Annie Cun, der ses på afstand.
Goodsprings, Southwest Extreme Triangle. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 18:23:10
Jean, Southwest Extreme Triangle

Silhouetten af Jenny Peng, som gennemfører endnu et segment, på en baggrund af ørkenbjerge langs State Route 161, de har stadig sne på toppen efter en kort storm et par timer tidligere. Efterhånden som holdet kommer længere ud i Mojave-ørkenen, anvender de Apple Watch Ultra 2-enhedens præcisions-GPS-system med dobbelt­frekvens, som leverer data om distance, tempo og rute med høj præcision. “Det var utroligt vigtigt at have så effektivt et GPS-system, så man bare kunne tage stafetten og løbe,” siger Will Eckman.

Jenny Peng ses på afstand.
Jean, Southwest Extreme Triangle. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 19:05:16
Jean, Southwest Extreme Triangle

Som natten falder på langs grænsen mellem Californien og Nevada, begynder trætheden at melde sig hos alle løberne, også Peng.

Jenny Peng hviler i tusmørket.
Jean, Southwest Extreme Triangle. Taget med iPhone 15 Pro Max af Ja Tecson; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 19:26:07
Sloan, Southwest Extreme Triangle

Imens Las Vegas og byens stærke lys langsomt kommer til syne, strækker Will Eckman ud og forbereder sig på sit sidste one-mile-segment.

Will Eckman strækker ud ved en bil.
Sloan, Southwest Extreme Triangle. Taget med iPhone 15 Pro af Jeremy Jude Lee; redigeret i Adobe Lightroom.

Lørdag, 21:53:40
Las Vegas, Southwest Extreme Triangle

Lørdag aften krydser KRC x OMRC-holdet The Speed Project-målstregen i Las Vegas med en sluttid på 41 timer og 51 minutter – så er det tid til at fejre det med champagnebad, et velfortjent rigtigt bad, et varmt måltid mad og en behagelig hotelseng. “Jeg elsker det her løb, fordi du oplever, hvad mennesker faktisk kan klare rent mentalt,” siger Le. “Du oplever, hvordan folk gennemlever deres nedture og virkelig kæmper for at arbejde sig op igen i det øjeblik for at kunne være der for hinanden og dem selv og gøre noget, som en tidligere version af dem selv aldrig ville have troet var muligt.”

Holdet fejrer, at de har nået målstregen i Las Vegas.
Las Vegas, Southwest Extreme Triangle. Taget med iPhone 15 Pro Max af Jeremy Jude Lee; sløret bevægelseseffekt skabt i Adobe Photoshop.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

[email protected]

33 42 22 36