Rotorua Boys’ High School
New Zealand
Læring baseret på en stærk kultur og power fra Apple.
Rotorua Boys’ High School, som ligger på Nordøen i Bay of Plenty i New Zealand, har en højere andel af maori-elever end noget andet gymnasie i New Zealand. 75 % af skolens 1250 elever fra 9. til 13. klasse er maorier. Skolen ligger i et område med store socioøkonomiske udfordringer, specielt blandt unge maorier. Derfor er det skolens mission at give drengene en god ballast, så de kan være med til at løfte lokalsamfundet. Skolens motto er “whāia te iti kahurangi”, som betyder “til stjernerne gennem modgang”.
For at leve op til mottoet, har ledelsen, herunder den nyligt pensionerede rektor Chris Grinter, besluttet at skabe et inkluderende undervisnings- og læringsmiljø, som omfavner maorikulturen. Derfor er de gået over til at bruge Apple-teknologi med en iPad til hver elev. iPad har en lang række effektive funktioner og er meget alsidig, hvilket giver hver enkelt elev mulighed for at udtrykke sig på måder, der understøtter maorikulturens rige tradition for mundtlig historiefortælling.
I dag får alle lærere hos Rotorua Boys’ en MacBook med støtte fra undervisningsministeriet og derudover en iPad og en Apple Pencil fra skolen. Skoleledelsen har erfaret, at disse enheder gør det muligt for lærerne at skabe engagerende og interaktiv undervisning, som viderebringer den gensidige vidensdeling, der er kendetegnende for maorikulturen. I tillæg til oplæring på skolen gennemfører alle undervisere Apple Teacher-programmet, og flere er certificerede Apple Learning Coaches. Lærerne støttes med den viden og de værktøjer, de skal bruge til at skabe dynamisk og inkluderende undrvisning.
En af lærerne er Melissa Magatogia, leder for teknologi og kunst på Rotorua, som sammen med sit team udvikler digitale ressourcer kaldet Raukura Rauemi i samarbejde med lokale iwi-stammemedlemmer. Målet er at støtte lærerne med kulturelt relevante undervisningsmaterialer, som eleverne bedre kan forholde sig til. Alle ressourcer er baseret på en lokal legende, som Magatogia illustrerer ved hjælp af Sketchbook på sin iPad med Apple Pencil. Hun animerer derefter sine illustrationer i Keynote på Mac og arbejder sammen med andre lærere om at opbygge et pensum for hvert enkelt vigtigt læringsområde. Siden den første lancering har lærerne oplevet en enorm stigning i elevernes engagement og styrket dialog omkring maorikulturen i undervisningen.
“Inspirationen til de kulturelt tilpassede ressourcer var, at vi derigennem kunne forbinde eleverne med deres whānau (familie), lokalsamfund og naturen gennem læring,” siger Magatogia.
Josh Lewis er historielærer på 13. klassetrin og bruger iPad til at lave interaktiv undervisning, som hjælper eleverne med at forstå komplekse emner, f.eks. om fordrevne lokalsamfund og lokale konflikter om landområder. Eleverne lærer om de områder, der blev påvirket af Taraweras vulkanudbrud, såsom den begravede landsby Te Wairoa. For at forstå landets historie tager eleverne skærmbilleder i Apples Kort-app samt lokale iwi-stammekort og lægger dem ovenpå hinanden i Keynote for at se, hvor grænserne overlapper hinanden, og hvor de vigtigste vartegn er. Derefter tager Lewis eleverne med på ekskursion for at besøge området, hvor de bruger iPad til at optage billeder, videoer og lydnoter. Whaea Tiaho Fairhall er assisterende undervisningsleder ved maorifakultetet og direkte efterkommer af iwi-folket, som blev ramt af katastrofen, og han beskriver, hvordan livet var før og efter udbruddet. Ved at give eleverne værktøjer til at indsamle beviser og komme med deres egne synspunkter i en afsluttende præsentation mener Lewis, at de får en større forståelse af betydningen af landegrænser, og hvordan historien har påvirket deres kultur og deres fremtid.
Med et kulturelt tilpasset pensum og en iPad til hver elev skaber Rotorua Boys’ et inkluderende miljø, hvor eleverne kan udtrykke sig og engagere sig fuldt ud i undervisningen. Oplæringen i brugen af Apple-enheder gør, at lærerne kan skabe en mere kulturelt relevant undervisning. Og resultaterne taler for sig selv. Siden implementeringen af det nye læringsprogram har skolelederne oplevet forbedringer i læsefærdigheder og talforståelse og en gennemsnitlig præstation på 92 % for NCEA-niveau 1-3, hvilket giver eleverne forudsætningerne til at opnå succes både i og uden for klasseværelset.